søndag den 4. september 2016

Monteringsvejledning til Victorian Sampler BOM

kære deltagere i butikkens gratis BOM. Tak for tålmodigheden! :-)

Jeg har pt lidt problemer med min hjemmeside, så I får lige sidste del af Victorian Sampler BOM her på bloggen.

Vi nåede altså at passere august, før jeg fik tid til at lægge de sidste vejledninger til montering af jeres blokke ind. August er altid en TRAVL måned for mig idet, der både er skolestart og ÅRETS begivenhed indenfor Patchwork-verden, nemlig Dansk Patchwork Forenings Træf.

I min sommerferie syede jeg som en gal - ja faktisk til jeg fik hul på fingerne - bl.a. for at få Victorian Sampler færdig. Jeg kunne se, at jeg umuligt kunne nå at få den quiltet selv, så jeg sendte den til Bodil Egebjerg fra Beo Beo til quiltning. Den kom retur 2 dage før afgang til Odense ... og skulle jo så også lige have en lukkekant på, så den var om jeg må sige "frisk fra fad", da den blev hængt op i Odense.

Quiltningen er enkel og geometrisk, også typisk for den tids quilts.

Jeg har valgt at montere mine blokke i et såkaldt "strippy" layout idet det ikke var usædvanligt for perioden slut 1800-tal/start 1900-tal. "strippy" betyder jo bare striper og dækker over, at blokkene er syet sammen i striber, fremfor på rad og række. Jeg har valgtat sætte mine blokke "på spids" for at få dem til at fylde mere idet 12 blokke jo ikke er alverden.

Klik her for at downloade stofforbrug og monteringsvejledningen som en pdf-fil.

Victorian BOM Sampler


Og klik her for at downloade de store settings-trekanter og her og her for at downloade de små setting-trekanter!

Bemærk at de store setting-trekanter ikke kan printes på ét stykke papir og at du derfor skal lime/klistre dem sammen i den stiplede linje!

Rigtig god fornøjelse med syningen,

Helene

PS: Jeg vil blive RIGTIG GLAD for at få tilsendt billeder af jeres færdige Victorian Sampler BOMs til butikkens flickr-album ... uanset om I har brug stof fra egen stash eller købt de originale stoffer hos mig :-)

onsdag den 31. august 2016

Dansk Patchwork Forenings Jubilæums Træf i Odense 27.-28. august 2016

I weekenden var det tid for DPF's 30 års Jubilæums Træf, som blev afholdt i Odense Kongres Center.

Forud for denne travlte weekend er der gået MÅNEDERS syning af "hemmeligheder" i form af nye modeller - og naturligvis mange ugers skæring og pakning af stof samt pakning af lækre sager i form af nye mønstre, bøger, syartikler én mas.

Her er et par stemningsbilleder fra weekenden ... og et lille kig ind bag kulisserne. Fotos (fortrinsvis) af min bedre halvdel Albert

Torsdag pakkede vi hele dagen

Glemte at fotografere den HELT TOMME stand da vi ankom til Odense, men er er vi knapt kommet igang. Man kan se nogle af de MANGE kasser, vi skulle tømme. 

Vi starter altid med at hænge quilts op langs med væggene og dernæst placerer vi bordene

Så begynder det store arbejde med at "bygge" standen op med stoffer og modeller. 

Det tager os som regel 7-8 timer!

  Og sådan ser de færdige resultat ud ... udefra
 
  
og indefra...






Maria havde lånt en Juki hos Kyndbøl Symaskiner som hun sad og quiltede på, på standen

og beredvilligt svarede på kundernes mange spørgsmål

søndag lavede Sanne en demo i produktet Quiltsmart, som man bl.a. kan sy en flot Lonestar Quilt som den i baggrunden, syet af Karin Kristiansen på et kursus hos Anne Henriksen i butikken

Og her er et billede af pigerne og mig, som har fået nye fine forklæder syet af Bettina Herskind

Selv madmor Karin har fået sig et forklæde :-)

Har du lyst til at se flere billeder fra vores stand på  Træf, så tag et kig i butikkens flickr-album

 Mens "alle mand" var af huse, tog Albert et par billeder af en halvtom butik


Mandag havde jeg taget en feriedag og fik hjælp af Nanny og Sanne til at pakke ud igen


Alt er ikke på plads igen, men de skulle være muligt at tage imod kunder igen på fredag 2. september, hvor butikken har åbent som sædvanligt fra kl. 15-17.30

torsdag den 25. august 2016

Helene Juul Design på vej til Træf i Odense Kongres Center

Odense here we come!
Bilen er pakket og vi er klar til at køre, når jeg har fri fra lærerjobbet i morgen fredag.


Vi har knoklet i månedsvis med at sy modeller og i ugevis for at skære og pakke stof ... og i denne uge med at pakke, men nu er vi så klar som vi kan blive. Vi nåede det meste af det vi havde planlagt - og mere end man havde turde håbe på ... og vi GLÆDER os til at det går løs her i weekenden.

Her er et par stemningsbilleder fra denne uge ... hvor kaos herskede.




BEMÆRK: Butikken i Kolt er LUKKET hele kommende weekend, da vi er i Odense. Vi kan findes på stand nr. 9 og glæder os til at hilse på rigtig mange søde kunder.

søndag den 3. juli 2016

Ferietid!!!! - BUTIKKEN LUKKET I UGE 27 - 28 - 29

SÅ er det ferietid her ... og jeg må erkende, at NU når jeg ikke mere, hvis jeg også skal nå at blive klar og pakke til min ferie på Lolland hos mormor og morfar! Jeg skar og skar og skar og foldede og pakkede til den store guldmeldalje, men jeg har ikke nået at sende ret meget ud af "Gravity BOM" og den nye "Fancy Forest BOM". Nå, men de sidste fakturas kommer ud i løbet af i dag .... og de som er betalt når jeg er hjemme igen i uge 28 bliver sendt.

Det samme gælder stash abonnementet og Simply color abonnementet!

Jeg holder FERIE og butikken i Kolt er lukket .... det samme er netbutikken i princippet også de næste 3 uger, meeeen det kan ikke afvises at jeg kigger forbi min mail engang imellem. Ha' dog tålmodighed og regn med længere svartider end normalt ;-)

Jeg nåede lige at lægge lidt nyt stoffer ind i netbutikken .... man aner vist en vis form for tema her ;-)



  

 

Se alle nyheder her

Rigtig god ferie til de af jer, som også skal til det nu. Hvis I skal holde ferie i DK som mig, så lad os krydse fingre sammen for at vi får bare en lille smule godt vejr ;-)


søndag den 12. juni 2016

Så er Victorian Sampler, del 3 på hjemmesiden

Hellere sent end aldrig som man siger. Som altid på denne tid af året har jeg været godt hængt op ... endnu mere end ellers da jeg både har været en tur på lejrskole i Tyskland med min 8. klasse samt har været ude og været censor, så de sidste 14 dage er bare forsvundet og der har ikke været tid til at passe butikken (som jo er mit sekundære job). Håber det tilgives?

Nu har jeg arbejdet mig igennem de fleste mails (der lå lige 300 af slagsen til mig da jeg kom hjem) og har forhåbentlig fået svaret på det som skal svares på og sendt de bestillinger ud, der lå da jeg kom hjem.

Jeg har også fået skåret stash abo og sendt fakturas ud på disse ... og er nu kommet til butikkens gratis BOM Victorian Sampler.

Her er et billede af blokkene til 3. del af "Victorian Sampler"


Klik her for at gå til siden, hvor blokkene kan downloades fra

Igen denne gang har jeg tilføjet 9 nye stoffer; 4 røde, en blå og en brun samt 3 forskellige lyse/shirtings. Desuden er den sorte fra pk. 2 brugt igen

For de af jer, som abonnerer på en stofpakke bliver prisen altså igen Dkk 324,- + evt. porto

Gem stofferne, da pk 4 ikke indeholder helt så mange nye stoffer, da nogle af stofferne fra de foregående pakker, bruges igen.

De af jer, der abonnerer på stofpakker ... I hører snarest fra mig ifht fakturas! :-)

fortsat god søndag til alle,
Helene

søndag den 29. maj 2016

Butikken er LUKKET i uge 22

Kære kunder
I denne uge er butikken lukket da jer er på lejrskole i Tyskland med min 8. Klasse.

Det betyder at du kan godt afgive bestillinger i butikken i den kommende uge men der er ikke nogen til at ekspedere den før jeg er hjemme igen næste weekend.

Jeg krydser fingre for nogenlunde vejr i Slesvig området...samt for at jeg faktisk får lidt nattesøvn i kommende uge 😆

Vi ses i næste uge!

Helene

lørdag den 21. maj 2016

Ny BOM Fancy Forrest

Fancy Forrest Quilt

Str. 67” x 91” (ca. 170 x 230 cm)

BOM/månedsblok


Design af Elizabeth Hartman, syet af Maria Harrits for Helene Juul Design


Vi har længe været Elizabeth Hartman fans her i butikken og Maria Harrits har syet en del af hendes sjove dyremønstre op for butikken.

Nu er vi faldet for Hartman's nyeste kreation, "Fancy Forrest". Herunder er et billede af den originale quilt.

billede lånt hos designeren

Denne quilt indeholder alle de kendte dyr (og planter) fra Elizabeth Hartman’s hånd; tidsler, ræve, ugler, kaniner og pindsvin … og et nyt dyr sommerfuglen. Dyr og planter har til denne quilt fået en ny størrelser ifht. de tidligere udgivede mønstre.

Hartmans mønstre er forholdsvis lette at følge (selvom de er på engelsk) i det de har tegninger, diagrammer og forklaringer skridt for skridt; lige fra skæring til syning og montering … vi er dog nødt til at understrege at selvom det er et godt skrevet mønster, så er dette IKKE en begynder-quilt!

Du skal kunne læse og følge en engelsk opskrift og være fortrolig med at skære og sy i inch!

Dette mønster indeholder udover skære- og syvejledning til et stort tæppe også en mindre version på 35”x47” (ca. 90 x 120 cm), men det er er altså den store version, vi syr i vores BOM udgave.

Det mest fantastiske ved denne quilt er næsten Elizabeth Hartmans helt utrolige farvelægning. … hvert række af dyr og planter er syet i sæt af 5 monokromatiske stoffer (mono = 1, altså f.eks. 5 blå, 5 grønne osv.), hvilket giver et fantastisk farvespil i quilten fra varm til kold/lys til mørk. Hartmans originale version er udelukkende syet i hendes 2 egne stofkollektioner ”Pacific” og Rhoda Ruth” fra Robert Kaufman.

foto af husfotografen

Hos Helene Juul Design har vi ud over et udvalg af Elisabeth Hartmans egne stoffer, håndplukket matchende stoffer fra andre førende designere fra Robert Kaufman; f.eks. Carolyn Friedlander og Karen Lewis og har krydret med lidt kona cotton hist og pist … og det har givet et helt unikt og meget flot resultat. Bundstoffet er desuden også kona cotton i en varm grå farve.



Når du melder dig til dette projekt får du:

6,7 m kona cotton i metermål

40 fat quarters (50 x 55 cm) ; 29 forskellige flotte mønstrede fat quarters og 11 forskellige ensfarvede kona cottons

Originalmønstret ”Fancy Forrest” af Elizabeth Hartman (bemærk engelsk tekst)

Lille tillæg på dansk med tip til hvordan du skal læse/forstå Hartman's vejledning, enkelte fif samt stofoversigt og farvebilleder af blokkene.

På billederne herunder kan du tydeligt se, hvordan vores valgte stoffer giver utrolig flot farvespil!

billede af Maria Harrits

billede af Maria Harrits


BOM’en løber over 5 måneder; fra juni til oktober 2016. Mønstret er som sagt ikke oprindelig tænkt som en BOM, så opdelingen står vi for. Vi har tænkt både i afveksling ifht farver og stof, men også sværhedsgrad ifht syningen. Det betyder at vi har besluttet at I starter med at sy ræve, dernæst kaniner, pindsvin og i sidste pakke ugler, tidsler og sommerfugle. 

Pris:

Første pakke Dkk 1250,- + porto

Indeholder: Mønster, alt bundstof til projekt + alt lyst/mørkt til øjne og snuder – i alt 6,7 m kona cotton + 8 fat quarters.

2.-5. pakke Dkk 250,- + porto

Indeholder hver: 8 fqs 

Tilmelding pr. mail til helene@helenejuul.dk ... og skynd dig, da vi grundet stoftilgang har begrænsede antal pladser :-)